Fredag den 24. oktober 1997 - Skrevet af: Claus Jepsen
Det er fredag og dagen for min længste og forhåbeligt største oplevelse er oprunden. Dagene op til i dag har været mærkelige, præget af stress og lidt desperat "hvad fanden er det jeg roder mig ud i..", men samtidig en tryg følelse af, at det er det helt rigtige, jeg gør.
Ved afslutningen af vores Krakemut-tur 97 på det gode skib "Bona Gratia" nævnte vor skipper, Karsten Heide, at der stadig var enkelte pladser på nogle af holdene til Thailands-turen i efteråret. Jeg havde intet hørt om denne tur, men ideen tændte mig straks. I flere år har jeg med stor misundelse set og hørt om venner og bekendte, der rejste til USA, mellemøsten og fjernereliggende egne. Min begrundelse for ikke at gøre det samme, har altid været at jeg ikke ønskede at rejse på egen hånd og at det var svært at finde en god rejsepartner med sammenfaldende ferie og god økonomi.
Dette her tændte mig. Især der jeg så muligheden for at komme på hold, med nogle af de herlige mennesker, jeg tidligere har sejlet med på "Bona Gratia". Ret hurtigt i dagene efter viste det sig, at det ikke blev tilfældet. Jeg kunne komme med på et hold, hvor en del kompagnimedlemer deltog. Jeg slog til, da det var oplevelsen og sejleriet, der var hovedsagen for mig - og det skulle såmænd blive hyggeligt nok, selvom deltagerne var noget ældre end mig og en del var ægtepar afsted sammen.
Turen kostede ca. 4.500 for flybilletten og 3.000 for leje af båd pr. mand. Jeg havde indbetalt disse beløb, da det rygtedes at en af deltagerne fra Hold-2 havde meldt fra pga. sygdom i familien. Ved informationsmøde hos Børge, spurgte jeg Karsten Heide, om jeg så kunne bytte hold. Det var dog usikkert, da Karsten imellemtiden havde sat andre på venteliste til denne tur. Men, men, men... et par dage senere ringede Karsten og meddelte, at slog jeg til nu - ja, så var jeg på hold med Børge Madsen, Peter Danielsen og Rikke Pedersen.. alle sammen nogle herlige mennesker fra vores Krakemut- tur 96. Det krævede lidt ferieplanlægning og omlægning af et par enkelte kundemøder på arbejdet, men så var den i vinkel.
I tiden der fulgte, tænkte jeg faktisk ikke meget over turen. Jeg havde nævnt det for nogle stykker, der alle ville vide mere om "hvordan sådan noget blev arrangeret". Faktisk tror jeg de fleste var mere misundelige på formen af ferien, end destinationen. Det gav sig især udtryk, når jeg også fortalte om Krakemut-konceptet. Og det er netop dette koncept, der videreføres i Thailand. Vi lejer en 47-fods Admirals Cup båd, der er apteret med toilet, køkken og andre fornødenheder. Vi har skipper med og sejler (formodentlig) med ejeren i de Thailandske farvande. Maden køber vi undervejs og tilbereder selv, ligesom der har været snak om at leje en thailandsk kok til at lave mad for os. Sådan en koster ca. 50 kroner om dagen.
Ugen før afgang begyndte jeg at forberede turen. Jeg købte dykkermaske, finner og snorkel. Dykkerhandsker, da koralrevet kan være ret skarpt for fingrene og vandresandaler (med venlig tanke på vablerne fra gåturene på Bornholm i sommers). Hertil naturligvis rejseforsikring og vaccine mod stivkrampe, difteri og smitsom leverbetændelse. For ikke at nævne to forskellige malariapiller, diarre-piller af forskellig slags, solcreme faktor 20 og masser af film til kameraet. Det var allerede de første 3.000-4.000 kroner af ferien, der røg der. Men det meste kan jo bruges i årene, der kommer.
Fugtigheden er meget høj på denne årstid, hvorfor jeg er blevet tilskyndet til kun at pakke lidt t-shirts, skjorter, shorts og strømper ned. Og ikke noget tøj, jeg vil være ked af at miste. Fugtigheden gør, at det næsten er umuligt at tørre tøjet, hvorfor de nemt bliver jordslået. En varm bluse skulle være god, da de har det med at køre air-conditionen op på fuld tryk.
På kamerasiden har jeg været lidt utryg ved at medtage mit dyre kamera, når der nu er så meget fugt. Jeg har tillige lånt Jørgen Tetsches ene undervandskamera, der også kan benyttes i "våd- områder". Efter at have talt med andre, der har haft videokamera med dernede tidligere, beslutter jeg mig alligevel for at tage min Canon EOS 5 med. Folk bruger også kameraer dernede og når jeg nu har så dyrt et apparat, så skal det også bruges.
På en eller anden sjov måde har jeg følt lidt dårlig samvittighed ved at tage afsted. Om det er den specielle aftale jeg har opnået, hvor ½-delen af min ferie er afspadsering, ved jeg ikke. Det kan også være fordi, at det er så kort tid siden jeg sidst holdt ferie... eller fordi det er en relativ stor rejse.
Ihvertfald har jeg følt det lidt suspekt, at lille mig bare kunne tage fri og rejse til det ultimative sted og den ultimative ferie. Men nej - det er jo blevet billigere. Og selvom jeg har været i Stockholm, Eindhoven, Madrid, London og Watford i år på firmaets regning, har jeg fortjent turen. Overarbejde har der været nok af, og økonomisk er der også plads. Jeg har nok bare ikke så nemt ved at brænde så mange penge af på ferie, som nu. Så jeg har sgu fortjent turen.
Nu er det så dagen, hvor afrejsen skal ske. Min vaccine for leverbetændelse giver en meget øm skulder og ude på gangen står nu 3 tasker med tøj, fotoudstyr og dykkermateriel. Jeg har her til formiddag fået uddelegeret og afsluttet alle igangværende arbejdssager og langsomt ved at afstresse til ferien. I den senere tid har jeg levet meget i "transit", med overnatninger hos venner i København og Århus, udlandsture og skole. Det har givet meget lidt tid til ro og fordybelse - til gengæld har det ikke været kedeligt.
Nu mærker jeg roen komme. Jeg har pakket og købt stort set alt, hvad jeg skal bruge og venter egentlig kun på, at turen skal begynde. Motivationen til at rydde op, gøre rent eller noget lignende er helt væk - den ferie er tiltrængt her i november kuldens mørke. Jeg er begyndt at lægge mærke til udsendelser i TV, der foregår i Bangkok - kigge lidt landkort og i det hele taget interessere mig lidt for, hvad og hvor det er jeg skal hen. Ja, det bærer præg af en meget impulsiv handling og er slet ikke en beslutning foretaget efter minutiøs planlægning, som jeg ville have forsvoret, jeg ville ligge til grund for så stor en investering.
Jeg får nok læst om Thailand på den lange flyvetur og kan imellemtiden så glæde mig over, at den asiasiske økonomi er i krise og den thailandske Bath er faldet over 40% i værdi, de seneste måneder. Det gode skibe "Patrice III" må gerne gøre sig klar - Thailand ... here I come!