Søndag, den 30. juni 2002
Ane: Da vi kom hjem fra Mira Flores ved 18-tiden igår, faldt vi sammen på sengen på vores hotel. Vi var helt udmattede, og faldt desværre i søvn. Vi vågnede først kl. 20. Det var næsten umuligt at vågne, og jeg havde mest af alt lyst til at sove videre. Men udsigten til at vågne kl. 3 næste morgen, fik mig da op af sengen - ved Claus' hjælp. Vi droppede at tage ind til Mira Flores igen, som vi ellers havde snakket om, og spiste lidt aftensmad det samme sted som vi fik morgenmad. Og så hjem i seng i igen, og falde i søvn med sindsro og mætte maver.
Som sædvanlig vågnede vi omkring kl. 6. Det var jo alle tiders, for da klokken var 8, havde vi pakket, og sad og spiste morgenmad ved en bager/konditor. Vi gik lidt rundt i centrum af Lima, og følte os ikke helt godt tilpas. Der var nogle gader vi valgte ikke at gå nedad. Lima er ikke nogen charmerede by. Så slidt og beskidt. Nogle af bygningerne fra kolonitiden ville være charmerende, hvis ikke det var for bilos og slidtage. Vi gik hen til Plaza de Major, og så den store katedral. Den var flot, og så synes vi ligesom at vi havde set nok af Lima.
Vi trængte til at se noget smukt og opkvikkende. Det er barsk at se hvor fattige de er, og hvordan de må arbejde konstant for at tjene til dagen og vejen. De er heldigvis ikke så anmassende som de kan være andre steder. De accepterer et nej, lige med undtagelse af børnene der tigger. De ved, at det giver at prøve en ekstra gang. Vi smuttede hjem med en taxa, de koster kun 5 Soles, svarende til 10 kr., og pakkede det sidste sammen.
Og så af sted til busstationen hvor vi skulle med en bus til Pisco, der ligger et pænt stykke syd for Lima. Vejret var stadig diset, så udsigten fra bussen var selvfølgelig præget deraf. Jeg havde forventet, at det blev en flot tur gennem ørkenen, med Stillehavet på den ene side, og ørkenen på den anden. Men ørkenen var grå og trist - godt hjulpet på vej af vejret - og Stillehavet, tja, det kunne vi dårligt se.
Vi kom igennem såkaldte byer. Små tætliggende huse, nogle knap færdige uden tag. Og usselt så det ud. Det var goldt og trist. Ikke nogle planter eller andet. Sten, jord, sand og huse. Det var det. Tænk at bo sådan.
Turen tog godt 4 timer, og vi fik lidt af et chok da vi ankom til Pisco. Det så ikke spor anderledes ud end andre byer. Hotellet var dog skønt. Byen overraskede så også positivt senere. Vi gik en tur og der var en skøn plads, og en gågade med turister en mas. Der var en hyggelig stemning. Vi fik spist og smuttede tidligt i seng. Vi skulle op kl. 6 næste morgen. Bussen ville hente os allerede kl. 7.15.