Jeg blev født den 22. oktober 1930 på gården i Gammelby, som min far Niels Jepsen havde fået i forpagtning af min bedstefar Jeppe Jepsen. Min far og mor blev viet den 8. maj 1928 og allerede 17. januar 1929 blev min bror Anton født. Jeg selv fulgte året efter og min lillebror kom til verden 11. august 1933.
Min farfar, der på dette tidspunkt havde afstået sin gård i Folding til min faster Anna Larsen og hendes mand, købte i stedet gården i Gammelby. Den fik mine forældre i forpagtning, hvorefter han selv købte en lystejendom i Nørbølling. Der var dog meget dårlige landbrugsforhold i trediverne, kun de rige bønder kunne klare sig. Min farfar var tvunget til at sælge gården i Gammelby og mine forældre måtte rejse fra gården.
IMG: Gården i Gammelby, hvor jeg er født
Min far måtte tage plads som fodermester i Lunderskov (Flauenfeld), hvor vi skulle bo i et lille hus direkte ved jernbanen. Huset ligger der såmænd endnu. Det må have været i foråret 1934, for jeg husker at Anton var fem år, jeg var tre i halvt og Arne lå stadig i barnevogn. Den sommer husker jeg tydeligt. Min farfar døde dette år. Et stort personligt nederlag med landbruget har sikkert gjort sit til hans sygdom.
Min mor var bekymrede for sine drenge, når de store tog kom brusende. Det var damplokomotiver og jeg husker at de første havde høj skorsten, mens de nye der kom senere på sommeren havde en tyk kort skorsten. Dem kunne jeg ikke lide.
På den anden side af banen var der fiskedamme som vi besøgte sammen med far. Ejeren hjavde fået en kæmpestor kødhakkemaskine til at hakke fisk i. For en lille dreng som mig forekom den at være omkring ½ meter i omkreds. Som voksen, omkring 1970, inviterede jeg mine forældre med på en tur for at gense Lunderskov og huset. Vi skulle over for at se på den "enormt store" kødhakker. Den var krympet en del, faktisk var den kun ca. 10 centimeter. Sådan forandrer tingene sig.
Jeg husker den første juleaften i mit liv. Det var i det lille røgterhus, der var sparsomt møbleret og med en lille stue. Far flyttede petroleumslampen over til et søm i vinduet. Anton og jeg fik julegaver fra vores mormor i København. Anton fik en bliktromme og jeg en lille metal lastbil.
Når vi besøgte min bedstemor i Nørbølling gik vi ind til Lunderskov station, kørte med tog til Brørup, hvor vi blev hentet i hestevogn. Jeg husker at Anton og jeg fik hver en læderhue, som far købte i en lille butik og sent på aftenen skulle vi gå fra Lunderskov station og hjem til røgterhuset. Vi gik langs banen og jeg klagede over at have ondt i benene, så far lånte en trækvogn hos nogle på strækningen, da jeg blev for tung at bære.
IMG: Billedet af familien Jeppe og Karen Jepsen i stuen er taget ca. 1914 og er fra gården i Folding. På skødet har bedstefar den yngste søn, Anton, der døde som fire-årig. Til højre sidder min bedstemor Karen Jepsen, dernæst min oldemor og længst mod højre ses faster Anne, der blev 97 år. I sofaen til venstre ses faster Gertrud samt min far Niels Jepsen.
Det blev sommer og togene bruste forbi. En dag fik en lokomotiv motorfejl, toget standsede næsten uden for vort hjem. Der var mange rejsende med og vi så, at der kom et andet lokomotiv og så kørte toget videre. Arne var i barnevogn og endnu blebarn. De rige mødre, der rejste med toget smed deres skidne ble ud på banelegemet, som mor så samlede op og vaskede. De var jo helt nye.
Anton og jeg legede tit oppe i sandgraven. Anton satte sig på hug: "Jeg laver ikke i buksene sagde han". "Det gør jeg heller ikke", sagde jeg, men det gjorde jeg . Jeg husker, hvor svært det var at gå hjem med bukserne fulde. En dag kom far cyklende med en ny trækvogn. Vi fattede ikke at den var til os, men det var den, og den holdt i mange år.