Omkring 1935 flyttede vi hjem til min mors plejefar Karl Schmidt, der havde et statshusmandsbrug på 8 tønder land. Han var da 74 år og solgte ejendommen til min far. Han havde to små islænderheste og flytningen fra Lunderskov foregik med hans hestevogn. Der var jo ikke meget indbo.
IMG: Karl Schmidt foran ejendommen i Hundsbækmark.
Til min fem års fødselsdag fik jeg en gave af naboens datter: En slipsenål og et silkelommetørklæde. Nålen har jeg endnu, mens tørklædet er rådet. Det blev snart tid til at starte i skole, og Anton begyndte i 1936, samme år som vores søster Karen blev født, og jeg begyndte året efter.
Danmark blev besat af den tyske værnemagt i 1940 og alt blev rationeret. Al import blev stoppet og der var ikke længere appelsiner og andre sydfrugter på hylderne. Udenlandsk brænsel forsvandt også, hvilket førte til at alternative brændselsformer måtte findes. Nu startede den store tørveproduktion i Gammelby og Vejen moser. Det var en hel industri, der arbejdede vel tusind mand, måske flere. Der var masser af motorer og tørvepressere. Rebelsig Teglværk havde en stor lokomobil, der trak tipvogne fra mosen og op på marken.
Min far tjente mange penge i mosen og jeg havde også et job med at køre tørvedynd ud på pladsen. Desværre var der ikke meget det vi skulle bruge at få for pengene, hverken tøj, cykler eller cykeldæk. Arne kørte hesten om formiddagen, mens jeg var i skole. Når jeg kom hjem, måtte jeg skynde mig ud i mosen for at aflæse Arne, da han skulle i skole om eftermiddagen.
Anton tjente på Aggersgård og kom på Askov Sløjdskole i 1943-44. Jeg selv kom på Askov i vinteren 1944-45. De sidste to år i skolen fik min mor en aftale med vores lærer Karl Jacobsen om at undervise mig i violinspil. Jeg gik ud af skolen i maj 1944, arbejdede i mosen hele sommeren og begyndte i Sløjdskolen 1. november 1944. Det var en dejlig tid og for første gange var der både drenge og piger på skolen. Jeg husker dejlige sommeraftner, Anton og jeg cyklede til danseskole hos danselærer fru Lundgård og frøken Jacobsen i Læborg. Vi tog tit vejen gennem Hundsbæk plantage.
IMG: Min far Niels og mor Elly Jepsen havde min mors plejefar Karl Schmidts statshusmandsbrug i Hunsbækmark med tilhørende otte tønder land. Billedet, der er taget i 1942, viser vi fem børn. Fra venstre mod højre er det Karl, Anton og Arne. Foran står Karen og Agnes.
Min søster Agnes blev født i 1942, en vinter med høj sne og mindst 20 graders frost. Det var efter vi var gået i seng, at dramaet begyndte. Fødslen var igang og far cyklede hen til naboen, fik dem vækket og skulle ringe efter jordemoderen. Men, centralen svarede ikke i Gammelby, idet bestyreren havde taget stikket ud. Han ville have sin nattesøvn. Hva' så? Så cyklede far til en anden nabo som var under Brørup central og fik tilkaldt jordemoderen. Samtidigt fik han givet besked via en nabo til min faster Anna i Langeskov ved Brørup. Der var høje snedriver, men ingen magt på jorden kunne stoppe faster Anna. Hun ankom midt om natten på cykel i snestorm.
Vi kunne sagtens høre hele forløbet. Om morgenen fik vi vor lille ny søster at se. Hun blev døbt og opkaldt efter min mormor Agnes Alfrida Lauridsen, men Alfrida syntes mine forældre ikke var kønt, så det blev til Agnes Elvira Jepsen.
Den 4. maj 1945 blev Danmark befriet. Det var lidt trist at sige farvel til sløjdskolen og jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville være. En ting var dog sikkert, landmand ville jeg ikke være. Min far søgte om læreplads til mig hos Volkswagen i Vejen, der tilbød at jeg kunne blive arbejdsdreng. Det synes min far dog ikke ville føre til noget, så jeg fik en plads ved landbruget hos Steffen Steffensen i kæret. Det var en drøj tid. Vi malkede med hånden og i høsttiden blev klokken ti om aftenen inden jeg fik fri.
Jeg var der til 1. november og kunne blive længere, da der var gårdmænd der ville leje mig, men jeg ville noget andet. Far og mor henvendte sig til Holger Henriksen, der havde Brørup Cykel- og Radioforretning, og fik mig i lære fra januar 1946. Henriksen var daværende sognerådsformand, med reelt den samme funktion som en borgmester i dag. To vintre gik jeg på teknisk skole og tre år på handelsskole. I 1950 fik jeg eksamensbevis og skulle ud og finde nyt arbejde. En repræsentant, fra et firma R. Caspar, mente at Steffensen i Gram manglende en svend fra 1. maj.