Etiopien - 2003 - Sheratons pool

Torsdag, den 24. april 2003

Dette var den næstsidste dag og skulle bruges på at pleje vore ”hårdprøvede” kroppe. Jørgen foreslog derfor at vi flottede os og brugte formiddagen i swimmingpoolen på Hotel Sheraton.

Indgangsbilletten var 75 birr pr. mand og fordi Jørgen allerede var medlem, kunne vi klæde om i deres romerske bad og nyde de lækre bruserum med 5-6 brusehoveder.

Vi blev da med sikkerhed rene. Sauna, massage og spa-bad var dog ikke inkluderet i prisen.

Selve swimmingpoolen var skøn med en vandtemperatur på 30,2 grader og det var muligt at få serveret drinks ved stolen. Vi plaskede rundt og solede os, når der var sol.

Indimellem blev der ret koldt, når skyerne trak over. Vi huskede at smøre os med sololie, men ikke nok skulle det vise sig. Denne dag blev nemlig i særlig grad den varmeste på vores tur.

Da vi kom hjem brændte vore kroppe og våde håndklæder blev svøbt om mave og ben. Vi var røde som krebse og måtte erkende, at Afrikas sol er en størrelse man skal have respekt for.

Da Jørgen havde arbejde at gøre, tog Jesper og jeg på en indkøbstur i byen, blandt andet for at købe de sidste souvenirs og en værtindegave til Sophie. Det blev en meget varm tur, for solen fortsatte med at bage på vore allerede skolede kroppe. Det ville være godt at komme tidligt i seng i aften.