Fredag, den 18. april 2003 - Ceremoni og afgang mod Bahir Dar
Dagen startede tidligt, da guiden skulle vise os ceremonierne der foregår hver morgen i kirkerne. Det var dejligt køligt at gå igennem byen her om morgenen. Høns klukkede og hanerne galede, mens folk travede af sted med deres okser, gik til arbejde og børn gik til skole med deres bøger.
Ved lerhytterne sad kvinder og malede mel, mens andre stampede krydderier eller kaffe i store mordere. De var generelt ikke glade for at blive fotograferet, men var dog heller ikke uvenlige på nogen måde. Her rækker et smil og øjenkontakt langt, og gør man lidt grin med sig selv, får man hurtigt latteren frem.
Vi besøgte igen de samme kirker og kunne nu nyde de gamle præsters og de unge mænds messen og sang. Man messer på et gammelt religiøst sprog fra Axum kaldet ”Gez”, som kun få forstår, ganske som man prædikede på latin i små landsbyer i Danmark før i tiden. Det var ret fascinerende at høre denne sang indenfor disse udhuggede mure. Vi fortsatte rundt til andre af kirkerne og kunne komme helt tæt på ceremonierne her også.
Hen på formiddagen var vi tilbage ved hotellet og vi tog afsked med vores guide, som vi ikke havde været helt tilfredse med. Han ville dog hente os igen senere, for at ledsage os tilbage til lufthavnen. Indtil da fik vi os en velfortjent morgenmad bestående af ristet brød, smør, te, kaffe og ”scrambled eggs”. Nu var der så bare at få tiden til at gå indtil klokken 13.30, hvor vi skulle retur til lufthavnen.
Det dejlige vejr indbød til fotografering, til at læse lidt, skrive dagbog og tage en lur. Vi kørte tilbage til lufthavnen og foretog check-in. Her var ingen røntgen eller anden elektronik, så vi måtte åbne kufferterne og gennemgå en let kropsvisitation. Det gjaldt selvfølgelig ikke Jørgen, da han blot viste sit diplomatpas og uden snak kunne gå igennem.
Flyveturen til Bahir Dar var på 1/2 time og i her tog vi afsked med Malin, der skulle fortsætte tilbage til Addis Ababa. Vi var nu nede i 1.800 meters højde, hvilket kunne mærkes på luften. Turen ind til Bahir Dar foregik i minibus og det var en spændende tur. Det kunne tydeligt ses at byen her var meget anderledes end både Addis Ababa og Lalibela.
Det første der slog i øjnene var størrelsen. I forstæderne fandtes moderne industri- og kontobygninger side om side med små primitive lerhytter. Byen er vel på 2-250.000 indbyggere og virker rimelig velhavende. Vi så meget få krøblinger og folk var generelt velklædte og veltalende. Selv helt små piger på 6-7 år kunne tale lidt engelsk og vores selvbestaltede guide på vores gåtur gik i 8. klasse og talte ret godt engelsk.
Vi antog at byen nok var velhavende fordi byen ligger ved ”Lake Tana” og derfor er en turistattraktion for Etiopierne. I hvert fald er her mange butikker, der sælger typiske turistting så som tasker, sko, guld og sølv. Det var også første gang vi så internet-cafeer i større stil, hvilket var ganske rart om end noget dyrt: 0,75-1,00 birr pr. minut.
Mens vi gik rundt i byen med vor selvbestaltede guide kom vi forbi en stor ny moske, der var ved at blive bygget. Kort efter passerede vi byens nye kulturhus, hvor der også var en helt ny biograf indrettet. Vi var målløse. Denne lille by bød virkelig på overraskelser. Måske kunne der blive tid til en biograftur i morgen aften.
Det faktum at byen ligger ved ”Lake Tana” gør byen til noget af en grøn oase i det ellers tørre område. Langs byens gader stod store palmer og i midterrabatten var der frodigt og grønt. Smukke rød- og grønbladede træer stod langs mod søen, hvilket alt vi alt var en stor kontrast til Lalibela.
Desværre er byen også et paradis for malariamyg og ifølge guidebogen dør flere mennesker her dagligt som følge af malaria. Der er 5 – 6 millioner malaria tilfælde om året i Etiopien, og ca. 100.000 dør hvert år.
En anden ting der overraskede var de utallige cykler der er her. Bahir Dar er ret flad og optimal for cyklister. Her i byen var der omkring 10.000 cykler, der alle var ret nye og de fleste med 5-10 gear.
Dermed var der også plads til mange små cykelreparatører, der lige kunne løse en punktering eller sænke en saddel ved vejkanten. Vi blev tilbudt at leje cykler, hvilket fik os til at tænke på stedet som en italiensk badeby, mere end et sted i Afrika.
Vort hotel var det nye ”Hotel Dar Embassa” som var smukt og med gode senge. Desværre var dette område af byen uden strøm i dag indtil klokken 21.00. Derfor blev aftensmaden indtaget på hotellets restaurant i stearinlysets skær. Det var hyggeligt, men manglen på strøm indsnævrede menukortet en del. Derfor blev det til spaghetti denne gang, så må vi nyde de friskfangede fisk fra ”Laka Tana” i morgen.