Mandag, den 14. april 2003
Dagen startede med morgenmad på ”Le Notre”, da deres bager simpelthen laver godt brød. Vi var på en stram tidsplan, da vi skulle ud til Martina og låne hendes bil.
Vi fandt en taxa og da ikke har gadenavne her, måtte vi huske på de mange kendemærker der skulle til, for at vi med rimelig sikkerhed kunne finde frem. Det er en ambassade her, en restaurant der, en åben plads, til højre, en hvid port med et lille EU klistermærke. Faktisk kaldes gaderne ”Hotel Ibex Road” og ”Norwegian Embassy Road” så man har en chance. Hvor er gadenavne og husnumre dog meget nemmere.
Bilen stod klar og det samme gjorde Martinas veninde Malin, der også var med på bjergudflugten i går. Marinas hus var ret fantastisk, selvom haven på ingen måde kunne måle sig med Sophies. Vi kørte straks af sted med retning mod Etiopiens Nationalmuseum. Vi skulle ind og se ”Lucy”.
Vi fik parkeret bilen i solen og straks var en ung mand på pletten som vagt. Vi aftalte med ham og en anden handicappet vagt, at de skulle passe på bilen. Museet er ret lille og temmelig forfaldent. Hovedattraktionen er dels tronstolen, kroner, klæder og våben fra Haile Selassies tid og selvfølgelig ”Lucy”.
Hun er verdens ældste menneske skelet, fundet i Etiopien i 1974 og opkaldt efter den kendte Beatles sang. Skelettet er 3,2 mio. år gammelt og defineret som menneske, idet hun gik opretstående og havde en v-formet kæbe. Lucy vejede kun 30 kg og var knap en meter høj. Det overraskende ved fundet var dog beviset for at hun gik oprejst, på trods af at hendes hjernekapacitet var mindre end en chimpanse. Måske er det ”the missing link” man her har fundet?
Det var dog lidt en skuffelse af se de få stykker ben, der skulle udgøre skelettet, specielt fordi der gik rygter om at det var en kopi. (Det er nævnt i Loney Planet, at det er en kopi) Vi fortsatte hen på universitet og så deres etnografi udstilling i ”Department of Ethiopian Studies”.
Det var middagslukket da vi ankom, så vi sad i solen en times tid i haven, nød de mange fugle og betragtede de meget velklædte unge universitetsstuderende. Ikke alle i Etiopien er hungersultne og fattige. Dette museum var noget mere interessant. Her var udstillet håndværk, krukker, plove, instrumenter, trommer, både og meget mere.
En af plancherne viste optøjer under den italienske okkupation i den anden verdenskrig, hvor italienerne efter et attentat ved dette universitet, reagerede ved at dræbe tusindvis af uskyldige etiopier og nedbrænde et utal af huse som straf. Uden for universitet står en obelisk til minde om netop denne massakre.
Vi indtog dagens frokost på ”The old milk house” og fik sørme en chance for et spil pool inden vi fik vores store club sandwich, der smagte ganske fint.
Herefter kom vi et smut forbi nogle lokale souvenir markeder for at se udvalget an. Jørgen skulle på arbejde for at introducere sin afløser, hvorfor vi kørte Malin hjem, afleverede bilen og tog en taxa tilbage til FN bygningen. Jesper og jeg fik ringet hjem og sendt et par e-mail, inden vi i regnvejr kunne tage ud til Sophie for at spise og senere hænge ud i hendes fantastiske dejlige hus.