Tirsdag, den 15. april 2003
Endnu en morgen kunne vi nyde Sophies dejlige have fra morgenstunden. Vi fik hilst på hendes gartner og drøftet dagens program over en kop god kaffe. Ingen af hos havde lyst til det helt store, og da vi havde et par bundne opgaver, besluttede vi at bruge dagen til lidt souvenir indkøb.
Dagens første opgave var at få købt flybilletter til vores 6-dages udflugt nordpå. Rejsebureauet ”Express Travel” som vi hele tiden har brugt, har kontor i FN bygningen, og da Jørgen kunne skaffe os alle tre ind, ville det være nemmest at købe billetter her, frem for at skulle ned på kontoret i midtbyen. I Addis Ababa er midtbyen et abstrakt begreb, for byen er total ustruktureret, så nogen bymidte som vi kender det var europæiske byer findes ikke. Det skyldes givetvis at landet aldrig har været koloniseret og dermed ikke er præget af europæisk byplanlægning.
Vores kontakt hos rejsebureauet havde middagspause, så vi gik op i FN husets kantine og fik en fin frokost sammen med nogle af Jørgens kolleger fra Østrig, Schweiz, Malaysia og Finland. Maden leveres af Sheraton, men prisen her er kun 16 Birr. Prisen på hotellet er nok nærmere 75 Birr ($100 = 865 Birr, dvs. næsten som danske kroner).
Vi fik vore billetter og fik samtidigt bekræftet billetterne til turen hjem næste fredag. Det lykkedes at få en klækkelig rabat, idet vore internationale billetter kunne bruges til at købe en rundrejse og få de fire indenrigsture til Lalibela, Bahir Dar, Gonder og Addis Ababa for kun $125 pr. person.
Herefter gik vi rundt i byen, fra gade til gade, undrende over hvordan man finder vej. Det hele ligner hinanden og der er som sagt ingen bymidte, ingen gadenavne og stort set ingen trafikskilte. Af samme årsag ville vi ikke benytte os af de billige minibusser, for hvor mon de kørte hen?
Ind imellem den travle trafik guidede Jørgen os til nogle små souvenir boder, hvor man kunne købe træfigurer, antikke våben, gamle redskaber, krukker, nakkestøtter og selvfølgelig perlekæder, elfenbensfigurer og armringe en mas. Udenfor butikkerne var gadesælgerne mere end almindeligt ihærdige og efterhånden en plage.
Vi fik købt en del ting og blev budt på te og kaffe indeni butikken. Folk herned er utroligt hjælpsomme, smilende og med god humor. Det er ikke svært at få et grin frem, selvom deres engelske ikke er på et højt niveau. Det var en rigtig god oplevelse at gå rundt her.
Sidst på dagen mødtes vi med en mand vi havde fået anbefalet som arrangør for vores 6-dages tur til det nordlige Etiopien. Gebru som han hed havde specificeret hele turen for os og renskrevet det anbefalede program på sin computer. Han virkede som en meget fornuftig og tillidsvækkende mand, så efter et prischeck der faldt rimeligt ud, valgte vi at arrangere turen med ham. (regnskab).
I dagens løb havde Jørgen ringet rundt til sine bekendte hernede og fået arrangeret en stor middag for 20 på en lokal restaurant.
Imponerende at man på så kort tid kan samle en flok danskere, svenskere, amerikanere, en japaner, en etiopier, tre italienere til fællesspisning. Det lykkes nok også kun fordi ”Forenzies”, som udlændingene hernede kaldes, alligevel tager ud og spiser næste hver aften.
Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik snakket med mange spændende mennesker på vores egen alder fra hele verden. Mennesker der arbejdede i FN, hjælpeorganisationer eller for private virksomheder i Addis Ababa.