Fisketure
En anden af mine fritidsinteresser var fisketure. Det startede vel med, at jeg var med Bedstefar og min onkel Svend Aage på ture til Kongeåen i Foldingbro, hvor vi enten tattede ål eller fiskede med orm efter ørreder. Vi var også sommetider i Jels, hvor vi fiskede med Karudser efter gedder. På den måde fik jeg hurtigt lyst til at prøve selv og startede så med en snor og en krog med orm oppe i "Rasselbæk" oppe bag Sommerlyst skov. Snoren gjorde jeg fast til en gren og lod så snøren hænge natten over, hvorefter jeg den næste dag som regel kunne hente en udmærket lille ørred.
Af og til har jeg også her fået en pæn ørred ved at tage den med hænderne, når man lagde sig på maven og følte ind under brinken.
Senere fandt jeg ud af, at man kunne fange gedder med en 3-4 meter lang bambusstang, der i enden var forsynet med en tynd ståltråd ophængt som en løkke. Det kaldtes at "snare" gedder, og fidusen var så at liste sig langs bredden af åen, indtil man fik øje på gedden nede i vandet og så forsiktigt at føre løkken ned omkring gedden og så pludseligt at trække op i et kraftigt ryk. På den måde fangede jeg mange gedder ude i nogle afvandingskanaler ved Harreby ude på den anden side af Hygum.
Især husker jeg én, som jeg ikke fik, fordi den var så stort, at jeg ikke magtede at svinge den op på land, da den var kommet op af vandet. Jeg husker tydeligt det mægtige hoved, der stak ud fra grødebusken dernede i vandet, så stort som en schæferhunds hoved forekom det mig, og hvordan jeg langsomt fik listet snare ned omkring det, og hvordan fisken med et mægtigt plask landede inde i kanten af åen, hvor den hurtigt fik kæmpet sig fri af snaren og forsvandt ud i åen igen.
Ih, hvor var det ærgerligt. Den normale størrelse at fange derude på denne måde var på 2-4 pund, men den her tør jeg slet ikke gætte på størrelse af.
Senere da jeg fik en rigtig fiskestang med hjul og line, tog jeg ofte med en kammerat til Jels-søerne, hvor vi så havde madpakke med. Vi lejede en robåd og fiskede så med blink, wobler, spinder eller karudser efter gedder. Også herfra hade jeg ofte en pæn fangst med hjem.
Bøger
Jeg læste også mange bøger. Især om vinteren naturligvis. Det var første og fremmest bøger om fugle og dyr og om naturen i det hele taget, men også almindelige drengebøger slugte jeg masser af. Mine favoritter var bøger som Tarzanbøgerne, Jan bøgerne, Silver King bøgerne, Jules Verne bøgerne, Flemming og Kvik bøgerne og bogen om Robinson Kruse.
Desuden var der jo Skipper Skræk-bladet, der kom en gang om ugen, og som blev købt så længe jeg boede hjemme i Rødding.
Husdyr
Om sommeren hade jeg i de senere år kaniner i et bur omme bag ved baghuset. De gav jo også lidt beskæftigelse med at samle foder og gøre rent i buret. De blev selvfølgelig også taget ud på græsplænen, så de kunne løbe lidt omkring på egen fod og nyde en kortvarig frihed. Om efteråret blev de så solgt til Vamdrup Fjerkræslagteri, der afhentede kyllinger og kaniner og afregnede med en kilopris. Jeg tror mærkelig nok aldrig, at vi nænnede at spise dem derhjemme.
Min natur interesse første også til, at jeg lavede små akvarier med haletudser og mange slags vandinsekter som f.eks. vandkalve, skøjteløbere, vandedderkopper og mange andre. Det kunne der godt gå mange timer med at studere og ikke mindst at indsamle. Indendørs hade jeg kanariefugle i mange år, og havde flere gange den fornøjelse, at de fik unger.
Teater
Om vinteren var der også af og til teater i byen. Det foregik på hotellet, hvor der var en sal med en sceneopbygning i den ene ende. Salen anvendtes også til foreningsfester og baller m.v. når sådan noget skulle foregå i byen. Men en gang eller to hver vinter kom Det Kongelige Teaters gæsteforestilling med et stykke, som vi så var nede og se. Naturligvis klædt fint på til lejligheden og med brillantinekæmmet hår! Der var også dilletant forestilling en gang imellem, dvs. amatøroptræden af byens lokale mennesker, der opførte teaterforestillinger efter bedste evne. Det var altid meget morsomt, og eventuelle svipsere i replikkerne blev altid taget med godt humør og morskab blandt tilhørerne.
En vinterlig tradition, der også blev holdt i hævd var jule- og nytårskoncerterne med Rødding Frivillig Brandværnsorkester. De blev afholdt i fri luft ved siden af det store juletræ med de mange julelys på byens torv og samlede altid mange tilhørere. Det var meget festligt, især da der næsten altid kom sne og frost i løbet af december måned dengang. Det var naturligvis ikke ensbetydende med sne juleaften, men vinter var det ofte.
Jagt
Af og til var jeg med Bedstefar på jagt, hvor jeg så enten skulle fungere som "klapper", dvs. den, der går gennem skoven eller krattet og jager vildtet op, så det løber ud til jægerne, der så står i udkanten af bevoksningen og venter med bøssen klar. Nogle gange havde jeg også selv min salonriffel med og kunne være heldig at liste mig ind på en skovdue, der så hjembragtes med stolthed.
Om efteråret samledes der ofte store stæreflokke i nogle store træer, der stod ud for enden af vores have, og det kunne så ske, at Bedstefar tog sit jagtgevær og skøde 2 skud op i flokken, så en 10-15 stære blev ramt og faldt ned. Det var så mit job at løbe ud og samle de nedskudte stære sammen og hente dem hjem så vi kunne få dem stegt til middagsmad. Mormor var imidlertid ikke særlig glad for det, for dels syntes hun, at det var synd fore stærene, og dels var det jo et temmelig stort besvære at gøre dem i stand, selv om det som regel var mig, der blev sat til at plukke fjerene af dem. Men når de så først var stegt i gryden, så smagte de lige så godt som stegte duer.
Samlinger
Af andre fritidsinteresser var f.eks. frimærker, som efterhånden blev til en helt pæn samling, da jeg var så heldig at kunne overtage en ældre samling, der lå derhjemme, og da jeg hævnligt fik tilsendt udvalg fra en frimærkeforretning i København, så jeg kunne supplere samlingen.
Som kuriosum kan også nævnes, at jeg samlede på appelsinpapir, idet mange appelsiner på den tid solgtes indpakket i tyndt papir med et smukt farvestrålende mønster. Nævnes kan også indsamling af oldenborrer, som af kommunen blev betalt med et beløb (25 øre?) pr. kilo. Det foregik i maj måned, når oldenborrerne sad oppe i bøgetræerne og gjorde sig tilgode med de friske bøgeblade. Vi udlagde så lagener under bøgetræerne, og klatrede så op og rystede grenene, hvorved oldenborrerne faldt ned på lagenerne, hvor man så måtte skynde sig at samle dem op i medbragte poser eller lignende, da de ellers fløj igen. Når man så kom hjem med dem, skulle de slås ihjel, hvilket skete ved at overhælde dem med kogende vand. Hvert 4. år var der særligt mange oldenborrer, "oldenborreår", f.eks. tror jeg 1947 var et sådant år.
El og varme
Ja, så mangler jeg vist blot for en ordens skyld at nævne, at der naturligvis ikke var noget, der hed fjernsyn dengang, og at radioen ikke havde transistorer men radiorør, så der gik et par minutter med at varme op fra man tændte den til den kunne begynde at siget noget.
I køkkenet var der naturligvis ikke hverken køleskab, elkomfur, opvaskemaskine, røremaskine eller andre tekniske hjælpemidler. Alt foregik med håndkraft, og opbevaring af madvarer sket i det lille kælderrum, hvor temperaturen jo var afhængig af de udendørs forhold. Og der var jo heller ikke noget, der hed termoruder, så alle vinduer var med enkeltlagsglas. Om vinteren havde vi så forsatsruder, der kunne spændes op indvendigt på vindueskarmene, go det hjalp jo noget på varmen, men det var kun i opholdsstuerne vi havde det.