Omgivelserne
Huset vi boede i var stort og hvidkalket med sort skifertag og grønt træværk, stuehuset var i 2 etager og der var en stor bagbygning i 1 etage med et stort loftsrum over. Det havde oprindeligt været byens posthus, indtil et nyt blev bygget lige overfor, og Bedstefar købte huset, formentlig i 1908, da Bedstefar og Mormor blev gift.
Foran huset, ud mod gaden var der en smal forhave med roser og omgivet af et hvidmalet lavt stakit. Og bagved huset lå den meget store have med græsplæne, blomsterbede, frugttræer og lysthus og en stor køkkenhave. Haven var en af Bedstefars store fornøjelser og han tilbragte meget tid her, når der ikke var patienter.
For begge ender af huset var der en slippe, langs nordsiden vel kun 1 m eller halvanden bred og langs sydsiden, hvor indgangen og indkørslen til huset var, vel en 3-4 meter bred. Den endte med en stor grøn port til venstre for hvilken bagindgangen var. Bagved stod skraldespanden og der var så passage videre om til haven.
Mod syd boede slagter Butenschøn og mod nord advokat Christensen begge tysksindede, men vi havde et udmærket naboforhold til dem begge og handlede jævnligt hos Butenschøn, hvilket jo da også var langt det letteste.
Entreen
Stuehuset indeholdt forneden en lang, smal entre med døre ind til stuerne til venstre, til Bedstefars arbejdsværelse for enden og til køkkenet til højre. Endvidere var der herfra lige inden for indgangsdøren en dør ind til trappen, der første op til soveværelserne ovenpå. I entreen, eller "gangen" som den kaldtes, hang også vægtelefonen. Det var den slags, men nu kun ser på museum, med håndsving til opringning (og afrigning) på højre side af telefonskabet og med talerøret i en bøjle på venstre side. Når man skulle ringe op, drejede man på håndsvinget, tog røret af krogen og kunne så til telefoncentralen bede om det nummer, man ville tale med. Hvis man ikke lige kunne huske nummeret, kunne man også bare sige, om man lige måtte få f.eks. bager Boysen. Og når samtalen så var slut, skulle man huske at "ringe af" ved at dreje et par gange på håndsvinget efter at røret var hængt på.
Stuerne
Stuerne vendte ud mod gaden, og man kom først ind i den store spisestue og derfra til højre ind i "æ kjøn'stu" som den blev kaldt. I spisestuen stod for endevæggen et kæmpestort dækketøjsskab af udskåret egetræ og med glasvitrine-overdel og smukt indlæg af rosentræ på den indvendige side af lågerne. Langs den ene side i stuen stod desuden et mindre dækketøjsskab i samme udførelse og med et spejl som overdel.
Midt i stuen stod et stort spisebord af egetræ og med hollandsk udtræk i begge ender og med tolv tilhørende spisestuestole med høj ryg. Ved siden af det store skab for endevæggen stod langs vinduessiden ud mod vejen vores radio, derefter Mormors sybord, så et stort bornholmerur og endelig et sæt med en sofa, to lænestole og et rundt sofabord.
For enden af spisestuen, modsat det store dækketøjsskab var åbningen ind til "æ kjøn'stu" med portierer til at trække for af hensyn til varmen. Herinde var de "kønne" møbler, som normalt kun brugtes når der var "fremmet", dvs. gæster eller f.eks.til jul. Vores klaver stod også herinde, og Mor havde her klaverundervisning indtil hun flyttede sin undervisning til et lejet værelse tre huse længere oppe ad vejen hos bogtrykker Schmidt, der udgav Rødding Avis. Fra stuen var der også en dobbeltdør ud til venteværelset til Bedstefars tandlægeklinik, men denne dør var altid låst og afdækket med portierer, da der naturligvis ikke var behov for en forbindelse mellem disse to rum.
Tandlægepraksis
For enden af entreen var altså døren ind til Bedstefars arbejdsværelse, hvor han lavede gebisser, og hvor hans jagtgeværer hang sammen med et par små bukkeopsatser på væggen.
Herfra kom man ind i operationsstuen, hvor tandlægestolen stod med boremaskine og klinikskab med tænger og remedier. Det var et stort værelse, hvor der også stod Bedstefars skrivebord og en divan. På væggen hang et stort billede med kong Christian X, der rider over grænsen den 10. juli 1920. Både arbejdsværelset og klinikken havde vinduer mod øst, ud til haven.
Fra operationsstuen kom man ud i venteværelset, hvorfra der via et lille vindfang var en dør ud til gaden. Det var altså indgangen til tandlægeklinikken, der var her.
Køkkenet
Køkkenet var stort med et stort komfur, som der skulle fyres op i hver morgen, og med et stort spisebord med bænk langs væggen ud til entreen og køkkenbord og håndvask langs vinduerne ud mod haven. I komfuret var der også varmeskab til morgenskoene, hvad der nok kunne være en behagelighed i de kolde vintermorgener.
I den ene ende af køkkenet var der to døre, én med et par trin op til spisekammeret, med hylder langs væggene til tallerkner, bestik, gryder, dåser mv. og et flueskab omkring, så fluerne ikke kunne komme ind til de madvarer, der opbevaredes her. Desuden var der et bord med en brødmaskine.
Den anden dør første ind under trapperummet og ned i et lille kælderrum, der strakte sig under spisekammeret, og hvor vi kunne opbevare madvarer nogenlunde køligt, selv om sommeren.