Morgenmad
Den almindelige hverdag i hjemmet i Rødding startede med at Mormor stod op ved 6 tiden om morgenen og gik ned og tændte op i komfuret. Det kunne ikke brænde over om natten med de tørv vi havde, så i de strenge vintre var der meget koldt om morgenen i køkkenet, indtil der var blevet tændt op i komfuret.
Ved 7 tiden blev jeg så vækket og kom i tøjet og kom ned i køkkenet for at få min morgenmad inden jeg skulle i skole. Det var som regel havregrød med mælk på og derefter en kop var mælk med honning (hvis vi havde det) og en "hamburgermellemmad" til, dvs. en klapsammenmad af rugbrød og franskbrød. Om vinteren skulle jeg desuden nedsvælge en skefuld modbydelig torskelevertran. Det smagte forfærdeligt, men der hjalp ingen "kære mor"!
Morgensang og skolestart
Så gik det afsted til skole, hvor vi skulle møde kl. 8. Inden vi kunne komme ind i skolebygningen skulle der stilles op klassevis i rækker ude i skolegården, hvorefter én klasse af gangen blev kaldt ind i forhallen, hvor vi stod samlet til morgensang. Skoleinspektøren stod et par trin oppe ad en trappe for enden af hallen og sagde, hvad vi skulle synge, og de enkelte lærere og lærerinder stod rundt langs kanten af lokalet og holdt øje med at eleverne stod pænt og ordentligt uden at lave narrestreger.
Sangbogen skulle vi altid have med i skoletasken, så der var ingen (gyldig) undskyldning for ikke at synge med. Jeg tror, at en del af de mange eftersidninger, jeg en overgang blev belønnet med skyldtes, at jeg enten kom for sent til morgensangen eller, at jeg ikke stod så pænt og roligt, som jeg måske burde.
Påklædning
Efter morgensangen (som jeg i dag synes var en aldeles god måde at starte dagen på, og som jeg er glad for, at vi blev tvunget til) gik vi så i god ro og orden til vore klasseværelser for at begynde dagens undervisning. Også i skolen var der jo meget koldt om vinteren, da det var helt umuligt at fyre en hel skole bare nogenlunde op, så vi havde store sivsko (fodtøj flettet af tykke, tørrede sivplanter) stående på skolen, som vi kunne have på inde i klasseværelset ovenpå vores fedtlæderstøvler, skistøvler eller træskostøvler, der var de almindeligste fodbeklædninger om vinteren.
I øvrigt var den normale vinterbeklædning pludderbukser, varm strikket sweater, en solid foret vindjakke og "flyverhjelm", der kunne gå ned over ørerne og spændes under hagen. Desuden naturligvis vanter eller luffer, som de kaldtes. Det var ikke alle børn, der var lige godt udstyret, og jeg husker at have set en, der løb rundt i korte bukser, træsko og tynd bluse i den kolde vinter. Måske har hans andet tøj skullet vaskes eller repareres, og han har så ikke haft noget andet at tage på, ved jeg det ikke, men der var enkelte ret fattige familier i byen, og børnene derfra var ikke altid lige så godt forsynet med tøj, som vi andre.
Om sommeren var der jo ikke disse problemer med kulden, og vores normale beklædning var da korte bukser og skjorte, sandaler eller gummisko. I foråret 1945 var den store mode en såkaldt Royal Air Force hue, dvs. en rund, hæklet hue med rødt midte og hvid og blå ring omkring. Men vi skulle passe på at de tyske soldater ikke så det, da det kunne betyde ubehageligheder for vore forældre.
Timeplan
Der var enkelte forskelle på sommer og vinter i timeplanen: Om vinteren havde vi sløjd, hvor vi lavede mejsekasser, fodskamler og meget andet, mens vi om sommeren en gang om ugen i stedet for sløjd havde hver sin lille kolonihave, som vi så skulle dyrke under kyndig vejledning. Det endte vist altid med at vi sloges med tomater om efteråret, hvilket foranledigede adskillige eftersidninger!
I gymnastiktimerne havde vi om vinteren gymnastik i den uopvarmede gymnastiksal og om sommeren udendørs fodbold på marken ved siden af skolen. Vores gymnastiklærer var en yngre mand, der var tilhænger af kontant afstraffelse for eventuelle forseelser, som f.eks. at glemme sit gymnastiktøj hjemme, og den arme synder fik derfor altid valget mellem en eftersidning eller en lussing på stedet.
Men betingelsen var, at man skulle stå ret, mens man modtog sin afregning, men så var man også sikker på, at alle fem fingre var synlige på kinden mindst lige så længe som den normale eftersidning! Naturligvis valgte vi altid den kontante afregning alligevel, og det tror jeg også gymnastiklæreren var meget tilfreds med, for han gad vist heller ikke sidde og glo i et klasseværelse en time efter skoletid. Med hensyn til straf, så kunne det i særlig grove tilfælde ske at synderen blev sendt op til inspektøren, vor det kunne ske at spanskrøret kom i anvendelse, men det var nu meget sjældent.
Middagsmaden
Nå, men skoledagen fik jo ende, som regel ved 1-2 tiden, og turen gik så hjemad til middagsmaden, der stod og ventede på køkkenbordet. Vi spiste altid varm mad midt på dagen ("Unnen") og brødmad ("Na'er") om aftenen. Så derfor var det jo ekstra uheldigt, hvis man havde reddet sig en "sveder", så maden skulle stå og holdes varm en time ekstra.
Med hensyn til middagsmaden, så var den altid veltillavet og rigelig, men der var selvfølgelig enkelte ting, som ikke lige faldt i min smag, f.eks. kørvelsuppe, kålrabisuppe og boller i selleri. Men det var ikke tilladt at levne, man havde værsågod at spise den gode mad og tænke på alle de små kineserdrenge, der slet ikke fik noget. Det kunne sommetider tage temmelig lang tid at få det hele ned, og jeg kan huske at jeg sommetider snød lidt, ved at putte selleristykkerne i lommen, når der ikke var nogen der så det, og så smide dem ud i buskene omme bag ved huset bagefter. Hvordan lommen så ud, når bukserne skulle til vask, ved jeg ikke, men der var jo så meget andet, der kom i en drengebukselomme, så jeg hørte i hvert fald aldrig noget for det.
Efter middagsmaden var det tid til at komme ud at lege et par timer, og der var mange ting at beskæftige sig med, som jeg senere skal berette nærmere om. Der skulle også være tid til lektielæsning og hjemmeopgaver, så det var ikke altid så let, at nå det hele.