Bryggers
Til venstre for døren til spisekammeret var døren ud til bagbygningen, hvor man først kom ud i baggangen med dør til venstre ud til haven og til højre ud til slippen. Her stod støvler og andet fodtøj mv. Modsat døren ind til køkkenet var der en dør videre ud til vaskerummet, hvor al tøjvask foregik i den store gruekedel. Til højre for vaskerummet var der et lille rum der kaldtes bryggerset, og hvor vi sommetider havde en gris gående, som vi fodrede med kartoffelskræller og andre levninger fra køkkenet. Den blev så slagtet til jul inde hos vores nabo, slagter Buttenschøn.
Bagbygningen
Fra vaskerummet kom man videre ud i bagbygningen, der formentlig havde været hestestald, dengang man kørte med postvogn, men hvor de åbne krybber nu brugtes til brænde, tørv, koks eller kul, når dette kunne skaffes. Her var også en trappe op til loftsrummet ovenover, hvor der også blev læsset tørv op om efteråret, og hvor der også blev rullet tøj og var nogle dragkister med forskelligt.
I brændselsrummet var der også et "das", dvs. et lokums bræt med en spand under. Det var det eneste toilet i underste etage og derfor i hvert fald det lettest tilgængelige, når man var i haven. Da jeg blev lidt større, hørte det med til mit job at bære spanden ud, når den trængte til at blive tømt, og grave indholdet ned ved rabarberne, der derfor altid var meget store og kraftige.
Det hørte også med til mine job, da jeg var en 14-16 år at bære tørv op på baghusloftet. De blev læsset af i slippen ude ved gaden og skulle så læsses i en tørvekurv og bæres på ryggen ind ad slippen om til enden af baghuset, hvor turen gik videre op ad en stige til et vindue i gavlen, hvor de skulle ind og læsses omhyggeligt af inde på loftet, så der blev ordentligt fyldt op. Det var noget der gav en øm ryg, sved på panden og vabler i hænderne, men også en ekstra skilling i lommepenge.
Ovenpå baghuset var der en skorsten, hvor der sommetider kunne være en allikerede i - til stort besvær for Mormor, der jo så ikke kunne komme til at fyre op i grukedelen, når der skulle vaskes, fordi reden stoppede skorstenen.
Haven
Fra baghuset kom man så ud i den del af haven, der var indrettet til legeplads med en stor sandkasse "Oles ark" og en herlig gynge. Desuden var her en hængekøje (om sommeren) og tørresnor til vasketøjet. Om sommeren stod døren altid åben fra baghuset og ud til haven, og der var altid mindst én svalerede på væggen eller loftsbjælkerne ind i rummet. Og udenfor på gavlen, lige under gavlvinduet hang stærekassen, hvor stæren sad og sang hele foråret og hvor der hver sommer udrugedes to kuld stæreunger.
Haven var som tidligere nævnt ret stor. Nærmest ved huset var en god græsplæne med staudebede langs de to sider og et rosenbed langs den tredje side som afgrænsningen ud mod havegangen, der første fra baggangen ved køkkenet og langs bagbygningen og videre hele vejen gennem haven på langs.
Hvor græsplænen sluttede lå der til venstre et dejligt stort lysthus, grønmalet med hvidmalede vinduessprosser og malet gult indvendigt. Her opbevaredes om vinteren alle havemøblerne og om sommeren var det et dejligt skyggefuldt sted at ligge på sofaen derinde og læse i de gamle indbundne bøger med "Hus og hjem".
Herefter kom køkkenhaven med en række højstammede stikkelsbærtræer med rabarber under til venstre for havegangen og der bagved hindbærrækker, jordbærbed og kartofler og til højre for havegangen først et stort æbletræ med de herligste, søde og saftige sommeræbler og derefter køkkenhave med ærter, bønner, salat, gulerødder og meget andet. Til slut, øverst i haven var der solbær og ribsbuske og et par dejlige blommetræer.
På den anden side af hækken for enden af haven, grænsede haven i det ene hjørne i mange år op til et hjørne af en hønsegård, og vi havde megen fornøjelse ud af at smide køkkenaffald ind til hønsene, der hurtigt kom løbende til, når vi kaldte på dem. Og enkelte af hønsene blev så tamme, at vi kunne tage dem med ind i vores have.
Overetagen
Hvis vi lige skal gøre huset færdig, skal vi ind i entreen igen og op ad trappen til loftsrummene. Lige ovenfor trappen lå badeværelset, hvor der var badekar, WC (træk og slip) og en håndvask. Desuden et fast toiletbord med spejl over. Da det var komfuret, der leverede det varme vand, og da det under krigen var svært at få ordentligt brændsel, så var det som regel nødvendigt, når man ville have bad, at tage en kedel varmt vand med op fra komfuret til at spæde til det, der kom ud af hanen. Og som regel blev det kun lige at dække bunden i det store støbejernsbadekar, hvis det stadig skulle være varmt. - Nå, det gik jo endda, og man kunne jo også "etagevaske" sig med vand fra vaskekummen.
Ved siden af badeværelset lå pigekammeret. Vi havde altid tjenestepige i huset, da der jo, som man nok kan forstå, altid har været nok at gøre. Længere henne ad loftsgangen lå til venstre en niche med påklædningsskabe, derefter Mormor og Bedstefars soveværelse og henne for enden et gæsteværelse, der vente ud mod gavlen mod nord, og hvor der altid var meget koldt, ikke mindst om vinteren. På højre side af gangen, altså ud mod haven, lå først mit værelse, et dejligt lyst værelse med morgensol, og hvor man hver morgen, sommer som vinter, altid blev vækket af lyden af mælkejunger ovre fra mejeriet, der ikke lå så langt væk. Derefter lå Mors værelse, der ligesom mit vendte ud mod haven, og så er vi henne ved gæsteværelset igen.
Overfor vores hus lå som sagt posthuset, en stor bygning i tre etager og i typisk slesvigsk byggestil. Oppe på en af skorstene på taget var der altid en storkerede, som vi jo kunne følge begivenhederne i fra vores stuevinduer. Der var i det hele taget en hel del storkereder i byen, jeg vil tro en halv snes stykker.