Lørdag den 10. juli 1999
I modsætning til de fleste andre af mine ferier, har forberedelserne til denne Islandstur været noget af det mest afslappede og afstressende. I Århus har solen forkælet os med 27 graders varme i et par dage, hvilket alle har nydt på stranden og ikke mindst ved cafeerne i midtbyen. Med vanlig timing lå jeg selvfølgelig syg og har i de seneste dage, døjet med hoste og dårlig hals. Netop derfor bekommer varmen, strandturen og den efterfølgende bytur mig virkelig godt. Jeg har stort behov for at "flippe" lidt ud efter en uge i sygesengen og et par krævende eksamener i juni.
Lørdag morgen bliver virkelig et chok, da jeg og skønheden Ane ligger arm i arm. Et hastigt blik på vækkeuret får mig ud af sengen med et spjæt. Klokken er halvto - og vi rejsende skal mødes hos Børge kl. 14 og køre nordpå kl. 15. Hjælp! Jeg har ikke engang pakket. På vej mod badeværelset griber jeg telefonen og ringer til Børge, mens jeg lige dobbeltchecker på mit armbåndsur - jo, den er god nok halvto. Ane forstår ingenting - hun plejer aldrig at kunne sove sålænge, men viserne på hendes ur siger også halvto - det kan være at selvskabet med ham Claus ikke er så ringe endda.
Morten tager telefonen, for Børge sover. "Sover!!!" - får jeg udstødt. "Jamn, vi skal jo mødes hos ham om en halv time!". Det lykkes for Morten at få liv i Børge, der straks fanger situationens komik - efter jeg møjsommeligt har sat ham ind aftenens begivendheder og den dårlige undskyldning for at være for sent på den. "Jamen Claus, klokken er kun halv otte om morgenen!" forsøger Børge at berolige mig med, men den hopper jeg ikke lige på. Børge forsøger pædagogisk at forklare, hvorfor det lige er at han og alle andre sover, med et slet skjult fnis. Langsomt. I takt med at jeg får vendt uret en ½ omgang går det op for mig, at jeg vist er i ret god tid. Faktisk en halv dag, hvilket jo er en fantastisk gave i solskin og med en smuk pige under armen.
Det bliver til strøgtur, is, indkøb af de sidste fornødenheder, inden Ane og jeg tager kærligt afsked og jeg kan møde Børge, Per og Martin. Per kan desværre ikke få fri af olieboreplatformselektrikerfirmaet og må modstridende melde fra til turen. Han holder dog sit løfte om at sørge for transport til Hanstholm. Meget flot gestus, ikke mindst da han bruger en hel sommerlørdag i 29 graders varme på sagen. Inden vi dog kommer afsted venter en ny udfordring af de store. Børge har simpelthen provianteret til 4 dages fjeldvandring. Ingen har naturligvis plads i rygsækken til maden, så Børge går lige kritisk igennem vor bagage. Det koster en bluse her, en sko der og bekymrede miner breder sig. Skal vi gå i samme sæt tøj i 14 dage? "2 T-shirts er nok" prædiker Børge. "Hvad skal du med både sko, sandaler og vandrestøvler, 4 par sokker og 2 håndklæder?"
Børge er ret effektiv og får lænset hver rygsæk for et par kilo. Alligevel beslutter vi at medbringe en ekstra rygsæk til mad og kogegrej, et super spejdertelt og så afsted. Per's nye Corolla pakkes helt til randen og vi kører via Viborg til Hanstholm, hvor Smyrild Lines gamle færge venter på en hob af tyske motorcykleturister, eventyrlystne rygsækfolk og for det meste færøske studerende og familiebesøgende. Vi ved at turen bliver lang og har ingen andre forventninger end den ekstra mulighed for at se Færøerne - fremfor at flyve direkte til Island.
Færgen "Norröna" fra 1973 er af storebæltsstørrelsen, virker lidt slidt og couchetterne - 5-mandskahytterne - har om ikke andet så atmosfære. På båden er der DSB-toiletter og varmt brusebad. Det er vist første gang, at jeg tager bad ombord på en færge. Vores kahyt deler vi med 2 tyskere, der i den daglige proviantering har inkluderet to 6-pack exportøl. De virker ikke videre velsoignerede - eller også er det bare fordi den ene er ekstrem fed - at næseborene lukkes som det første den nat. Sejlturen starter omkring kl. 20.20, mens vi i cafeteriet indtager dagens - solide - ret bestående af aspargessuppe, steg, kartofler og rødkål. Ingen går sultne i seng her.
Vi studerer med stor interesse vore medpassagerer, hvoraf ret så mange er helt utroligt voluminøse - og vi føler os hensat i en amerikansk forstad, men konkluderer alligevel, at der nok er tale om vellevned og måske indavl! Et er sikkert, alle ombordværende gæster forenes i skibets natklub - Viking Club - hvor en herlig afslappet stemning - næsten familiær - indfinder sig blandt godtfolk. Vi er alle ens - på vej til et særegent rejsemål, som vi tror på trods venner & kollegers vandtro - eller besøg hos venner og familie på de meget elskede øer.
At barpriserne så er grinagtige billige og besætning servicerer med selskabslege og solid underholdning for børnene, gør jo ikke hyggen mindre. Det er (heldigvis) ikke underholdning i Spies-rejser forstand, men god nord-nordjysk sjov. Oveni har vi fornøjelsen af en bulgarsk duo, hyret til at sætte dans i folk, hvilket de gør ret så effektivt, selvom de ligner Susi & Leo betænkeligt meget. Kvaliteten er i hvert fald tilsvarende - men med rimelig succes. Der er jo ikke andet.
Tiden går hurtigt og vejret er utroligt flot. Selv midt ude i Nordsøen er vandet helt roligt. I starten middelhavsblåt, senere oceangrønt. Det må være noget med saltindholdet - måske hvor Kattegat og Nordsøen støder sammen - konkluderer Børge klogt. Skibets tid er på denne del af turen minus en time og da Island ikke har sommertid og ligger på engelsk tid, er de 2 timer bagud i forhold til Danmark. En vigtig pointe skal det senere vise sig. Alt sammen er fint forklaret ved skibets information, hvor 3 "verdensure" hjælper hovedregningen på vej.
Klokken er således halvto om natten - i skibets tid - da vi afslutter en rigtig hyggelig aften. Vi har nydt 4-dobbelte drinks til ingen penge - dvs. under ½ pris af danske barpriser - sammen med en færøsk familie, der normalt bor i Aalborg. Pigen, der hed Gunnleyg og deres datter havde netop fulgt farmand på et job - i skikkelse af maskinmester på et J. Lauridsen skib i Sydamerika. Som afslutning på ferien skal de nu aflægge Færøerne og familien et besøg. "Det er ikke så varmt som i Danmark", advarer de med kærlig henvisning til de bare danskere ved stranden i 27 graders varme. Hvor skulle de få ret.