Torsdag, 15. juli 1999
Allerede første gang vi ser land er vil målløse. Tågen ligger lavt, men over stikker snehvide bjergtoppe og eftersom tågen passeres får bjergsiderne farver og størrelsesforholdet sættes i perspektiv. Det ligner ankomsten til "King Kongs" ø og efterhånden som huse og biler kommer til syne, ser vi at det her er stort.
Vi får færgen sat til kajs og bevæger os ned på det danske konsulat i noget der ligner et pakhus ved kajen. Stedet fungerer også som Smyril Lines informationssted, men her er ikke megen hjælp at hente. I stedet tager vi bussen ind til en lille by kaldet "Egilsstadir", hvor vi bliver tilmeldt "Fire & Ice" ekspeditionen, der starter dagen efter (fredag).
Vi får os lidt mad fra supermarkedet og studerer dette "klondike"-agtige sted, der minder om en olie-by i Alaska - sidste stop før vildmarken. Her får jeg også købt halstørklæde, hat og vanter i uld - så er jeg klædt på til trekkingturen. Ved 15 tiden, efter en hyggesnak med Sabine og Claudia, der vælger at rejse sydom gletcheren "Vatnajökull", tager vi bussen nordpå mod "Reykjahliö" ved Myvatn-søen. Bussen er en heftig 4-hjulstrækker, som vi snart kommer til at se flere af.
Turen tager 3 timer, da de 150 km skal tilbagelægges over et bjergpas. Her får vi førsteindtryk af, hvad Island for en stor del består af: Stenørken. På færgen så vi et kort, der viste et stort skraveret område, hvor alle veje var lukket som følge af oversvømmelse og tilisning. Området dækkede næsten 1/3-del af Island, men allerede på denne uges nye kort er området indskrænket væsentligt. Tidspunktet for vores tur er med andre ord det helt rigtige.
Vi ankommer ved 18-tiden efter at have passeret et stykke forbi Europas kraftigste vandfald "Drettifoss", som vi dog fravælger som rejsemål, og boblende svolvkilder samt en silicafabrik. Sidstnævnte pumper mudder op og udvinder silicaen i de insekter, der ligger begravet i mudderet, til industribrug. Hen på aftenen ankommer vi til hotellet "Reykjahliö" i samme by ved Myvatn. Selve Myvatn er i øvrigt en meget stor sø på 37 kvm. omkranset af græs og størknet lava. Søen var dækket af is for 10.000 år siden og er skabt som følge af vulkansk erosion under isen og smeltevand fra gletchere.
Myvatn er kendt for at have godt vejr, da området ligger i læ fra Vatnajökull gletcheren. Desværre er området også kendt sine mange myg. Dem bliver vi dog forskånet for, da vi slår telt op på et af områdets mange campingpladser. Det er faktisk premiere på teltslagningen med dette dyre spejdertelt, men det lykkes første gang. Vi går en lille tur, hvor vi får set på en suvenirbutik og et par heste - og får spist den sidste omgang færøske pasta og cocktailpølser på dåse - købt i bred enighed. Vi sparer med andre ord kræfterne til trek-turen i morgen.