Færøerne & Island - 1999 - Fakta om turen

Baggrund

Turen varede 14 dage og foregik med Smyril Lines gamle færge "Norrøna". Sejlturen kostede kun kr. 700 mere end at flyve op og hjem, og så får man altså næsten 2 dage på Færøerne foræret. Sejlturen til Færøerne varer 1½ døgn, man er på Færøerne 2½ døgn og sejler 1 nat for at komme til Island.

 

Praktiske råd, vi fandt og fulgte

Tag et godt telt med. Hotels på Island var erfaringsvis meget overfyldte og derfor meget varme. Teltet skal kunne tåle hård kold vind, og gerne kunne tåle at man smider store sten på kanten rundt om, hvis det ikke lige er til at banke pløkker ned. Tit er undergrunden ren klippe.

Turistbureauerne på Island og Færøerne arrangerer mange gode ture, der er ret spændende. "Fire and Ice" turen kræver en rimelig fysik og at man ikke er alt for magelig anlagt.

Busture er ret dyre, distancen taget i betragtning. Problemet er at vejene til tider er ret udfordrende, hvorfor en tur på 100 km nogen gange kan tager 3 timer. Set på timeprisen, er turens pris sammenlignelig med vore tog-priser.

Påklædningen skal kunne klare -10 til +20 grader. Hvis du vil ud og se naturen, skal du kunne svede i tøjet. At gå på lava sten er en energikrævende oplevelse.

Jeg havde en løbetrøje på inderst, langærmet løbebluse og lange løbeunderbukser - alt sammen meget svedtransporterende.
Herudover et par gode trekking bukser, en fleece trøje og en skijakke. Det anbefales at have meget solide vandrestøvler med, da lavastenene ellers river sålen op.

 

Medicin

Vi medbragte ikke særlig medicin. Til gengæld medbragte vi energifyldt mad, chokoladebar etc. så vi kunne fylde vore depoter på længere traveture.

 

Økonomi

Vi brugte ca. kr. 10-12.000 hver på turen. Sejl op og fly hjem billetten kostede incl. skatter kr. 4.700 pr. mand. "Fire and Ice" turen kostede kr. 1.350 uden forplejning, men med guide og transport i 3 dage - og guiden var herlig.

Mad er som alt andet dyrt på Island og grøntsager er vildt dyrt - kr. 80 for et blomkål. Bliver du inviteret indenfor, så spis rigeligt kød og spar på grøntsagerne - det er dem, der er luksus deroppe.