Lørdag, den 28. juni 2003
Solen stod højt igen i dag og endnu engang så det ud til at vi kom tæt på de 40 grader. Ane’s bror havde fri i dag og da hans kone skulle hente sin far og bror, brugte vi det meste af dagen på udflugt i det nordlige Los Angeles.
Vi startede med en tur til Mulhulland Drive, hvor vi skulle nyde udsigten og kigge på alle de kendtes huse. Udsigten var desværre noget diset og husene ligger jo godt skjult. Alligevel var det sjovt at være på stedet, der i den grad er kendt som upperclass herovre.
Morten kørte os stedkendt via Sunset Boulevard til Hollywood Boulevard, hvor vi langsomt panorerede forbi biograferne. Her stod Superman, Rambo og mange andre filmfigurer og lod sig fotografere mod betaling. Det er jo også en måde at tjene sin løn på, og turister stod i kø med deres børn, der var vilde af begejstring. Tænk at møde Chaplin på gaden, det er da et eventyr.
Efter en god frokost og lidt indkøb gik turen mod Santa Monica Beach, der ligger tæt på den mere kendte Venice Beach, men er mindre turistet. Det skulle blive sjovt at komme ud på en amerikansk strand.
Vi fik parkeret bilen tæt på en hockey kamp, der foregik på parkeringspladsen. Det tog ikke lang tid før jeg skød løs med mit nye kamera, selvom det var sin sag at følge med.
Her var tempoet højt og selvtilliden ligeså. En stor ung fyr, der ventede på at kom i kamp, ville lige pointere at når han var på, skulle jeg stå tidligt op for at få et skarpt billede. ”For så gik det stærkt” sagde han, serveret med et selvironisk smil.
Langs stranden løb folk på rulleskøjter og cyklede frem og tilbage. Downtown er bestemt ikke for cyklister, men her fik de lokale afløb for deres motionslyst. Det var næsten farligt at krydse cykelstien for at komme ned på stranden.
Vi kom hurtigt ned til vandet og soppede lidt, mens vi endnu engang kunne undre os over, hvor utroligt fede mange af amerikanerne er, og hvor lidt det generer dem at vise deres flommede kroppe i minimale bikinier. Selvtilliden fejler bestemt heller ikke noget her – i hvert fald ikke udadtil.
Ruth ringede til Mortens mobiltelefon og der blev hurtigt aftalt at vi kunne mødes på forlystelsesstedet nær ved. Her fandt vi Ruth med sin far og bror, blandt utallige turister, musik, boder og generelt meget larm overalt.
Det var simpelthen et mindre tivoli her på badebroen. Vi fik spist frokost og hilst på Ruths far og hendes bror Keith, der begge skulle bo hos dem i weekenden.
Tilbage hos Ruth og Morten hyggede vi os med børnene, sendte e-mails hjem og fik os lidt at spise, inden det blev tid at vende tilbage til motellet til en god nats søvn.