Tirsdag, den 6. april 2004
Natten var præget af lyde i det fjerne. Vi hørte løverne brøle og baseret på vores beskrivelser af lyden, mente kokken at det blot var løvernes rivalisering der var årsag til brølene.
Fuglenes advarselsskrig i morgentimerne mente han nok var en slange, hvilket fik os til at se os grundigt for, når vi gik ned til toilettet.
Campingpladsen her i nationalparken var kun afskærmet af et naturligt hegn af buske og træer og som sådan var der fri adgang for løver og andre dyr på savannen. Faktisk så vi hjorte lige udenfor campingpladsen og af samme årsag kørte lokale rangers rundt i biler natten igennem for at jage eventuelle rovdyr væk. Til dato havde man ikke haft ulykker og vi følte os rimeligt trygge på pladsen.
Denne anden dag på Serengeti blev udnyttet optimalt, således at vi kom af sted både om formiddagen og eftermiddagen med en pause i middagsheden. Guiden kendte de gode steder og efter en halv times kørsel fandt han hvad han søgte.
En ung løve hun havde forladt sin flok og fundet en ung han, og de havde isoleret sig en uges tid for at parre sig. Parret spankulerede lige forbi vores bil med retning mod nogle af de store klipper i træernes skygge, der stod som små oaser på den store savanne.
Mens hunløven utålmodigt klatrede op på klipperne skulle hanløven lige markere sit territorium rundt omkring, inden de begge lagde sig i solen på den øverste klippe som en scene taget lige fra Disneys ”Lion King”.
Vi kørte videre en tid og så lastbiler komme kørende gennem parken, da det var en genvej der kunne betale sig, selvom der skulle betales parkafgift. En lidt ærgerlig prioritering syntes vi, men heldigvis var der ikke mange lastbiler.
På en vej så vi pludseligt en række af bavianer og mens vi stoppede, spankulerede de uforstyrret forbi, indtil de fik øjenkontakt med os – så løb de forskrækket deres vej.
Vores guide kørte os til et lille vandhul, hvor de hyggelige, men meget farlige flodhestene stod og kølede sig i varmen. Nogle stykke stod med deres unger og græssede. Han udpegede Tanzanias smukke nationalfugl ”Crown Crane” og såmænd også en doven alligator i det fjerne.
På vej tilbage til campingpladsen besøgte vi det lille samfund, hvor nationalparkens personale og rangers boede. Her var en lille skole og købmand, hvor vi kunne købe lidt ind.
Mens vores guide og Ane gik til købmand, sad jeg og holdt vagt i bilen. Overalt løb bavianer rundt efter mad og de var bestemt ikke bange for at hoppe ind i bilerne og tage, hvad de kunne finde. Mens jeg sad der, hoppede de op på taget og køleren kiggede på mig, indtil jeg klappede i hænderne for at jage dem væk.
Efter en god middagspause tog vi ved 16-tiden af sted til savannen igen. Som en god turistfører var vores guide opsat på at vi skulle nå at se ”The big five”, hvilket vil sige løve, bison, elefant, leopard og næsehorn. På dette tidspunkt manglede vi blot at se en leopard, så det skulle eftermiddagen gå med.
Det blev til en lang køretur, hvor vi nød sceneriet og de mange smukke fugle, antiloper, gazeller og giraffer. Pludselig stoppede guiden og pegede på et træ. Der i det fjerne lå den, leoparden. Den sov med den ene pote under hovedet og de andre hængende frit, mens den holdt fast om en gren med halen.
Da vi senere vendte tilbage var den vågen og klatrede ned at træet, mens to store hjorte bekymret så til. Nede i græsset forsvandt leoparden og opgav tilsyneladende at gå i kast med de store hjorte. Senere fortalte hollænderne os, at de havde set leoparden krydse vejen på jagt efter aftensmad.
Det var ved at blive sent og vi skulle være ude af parken senest klokken 18, så vores guide kørte godt til. Det lykkedes dog at overtale ham til at stoppe op, så vi kunne nyde den helt fantastiske solnedgang over Serengeti. Det var som himlen var i brænd 180 grader rundt. Farvespillet var ubeskriveligt og næsten grund nok til at komme tilbage hertil igen. Sikken en oplevelse.
Tilbage ved campingpladsen havde vi fået selskab af 20 unge rejsende og et utal at telte. De mange kokke måtte deles om køkkenhusets trange plads, mens vi hyggede os med gæsterne og fortalte om vore oplevelser. Det var en god aften og dagen efter ville turen gå til Mugumu, væk fra den betrådte turist rute.