Mandag, den 19. juli 1999
Dagen er helliget byen "Akureyri" og os selv. Alle er vist enige om, at de sidste tre dage har været meget spændende, hårde og næsten overfyldt os med indtryk. Nu trænger vi lige til en dag, hvor vi kan "komme ned på jorden igen" og fordøje de mange indtryk. Vi sover længe. Næsten til klokken 10 og får langsomt lavet morgenmad. I stedet for at betale kr. 5,- for 4 minutters brusebad, anbefaler campingvagten at vi spenderer kr. 20,- på byens store svømmehal lige ved siden af campingpladsen.
Det var et rigtigt godt råd. Hagen tager med og vi nyder 2 timer i dampbad, rutschebane og de 3 udendørs bassiner med henholdsvis 31, 39 og 43 grader varmt vand. Det er rart at komme af med svovllugten og da vi også får vasket vort tøj på campingpladsen, er vi igen rene og tørre og "fit-for-fight".
Det bliver hen på eftermiddagen, før vi kommer ned i byen, får hævet penge i banken og besøgt turistinformationen. Vejret er godt og vi får lagt næste dags rejseplan og hilser på turistpigen fra vores "Fire & Ice"-tur. Hun var kommet ovenpå igen, selvom en fridag ikke ville have været af vejen. Hun havde trods alt deltaget i turen, for at afprøve den for turistbureauet. Vi tager ned på en cafe, hvor vi mødes med Hagen, der har været ude for at købe nye sko - et par Ecco såmænd. Nu begynder vi at mærke prisniveauet heroppe. En cappuccino med chokoladekage koster kr. 70,- En almindelig Tuborg kr. 40,- samme pris som for en stor fadøl - lys øl, forstås.
Vi skriver postkort og falder i snak med Martin fra Danmark. Han er tidligere pilot og islænding, hvilket vi godt kan høre på hans accent, selvom han efter eget udsagn taler 6 sprog. Martin er heroppe for at støtte sin døende mor. Det har vist sig at være en noget mere barsk affære end ventet, så sygehuset har anbefalet ham at tage lidt væk fra det hele. Det har så været et par dage med fisketur i den vilde natur og nu en god snak med os på dansk og tysk med Hagen. Den flinke, men sørgmodige mand får sig en Gammel Dansk og takker af med ordene: "- det var godt at snakke. Naturen og denne stund, har ladet mine batterier op igen". Jeg tror vi alle følte med ham og hans situation.
Vi beslutter os for at gå ned til havnen og finde et billigt spisested, hvilket bliver en umulig opgave. Faktisk er der ret få fast-food restauranter, så det bliver "Crown Chicken". Wau! En dobbelt cheese-burger uden tilbehør eller drikkelse koster lige kr. 55,- Det er første og forhåbentligt sidste gang, at jeg spiser for kr. 120,- på en burgerbar. Martin noterer sig at her - endelig - er et sted, hvor man må ryge og jeg noterer mig at islændingene generelt er ret så dårlige til at få fyldt nyt papir på, ude på toilettet.
På vej tilbage passerer vi den samme hyggelige cafe, hvor Hagen's rejsekammerater sidder. Vi tøver lidt, men vælger at sætte og ind og få en øl. Det bliver til flere og en hygsom snak, inden vi vender næsen hjemefter, da vi skal tidligt op og nå bussen klokken 9 mod "Reykjavík" næste morgen.