Fredag, den 23. juli 1999
Der er ligesom lagt i ovnen til den sidste rigtige oplevelsesdag. Vi har besluttet os for at opleve "Reykjavík" i dag og aftenen med. Hagen er ret tændt på at gå på museum og er som vanligt velorienteret om, hvad der rør sig. Han studerer vist turistbrochurer i smug, men hans forslag er gode og efter morgenmad og morgenbad, begiver vi os hen ad formiddagen mod det museum vi nu har passeret en del gange de seneste dage.
Et par gader fra campingpladsen ligger "Ásmundur Sveinsson Museum", der nærmest ligner en kæmpe igloo. Kunstneren er en af Islands mest kendte skulptører og manden byggede selv det skulpturelle museum. Her er ro og plads. Vi får at vide, at vi skal hænge vore frakker og begiver os herefter på opdagelse. Skulpturerne er meget stilrene, jordnære og smukke. Beskrivende alt fra den lokale håndværker til moder jord. Nogle virker meget stærke i deres udtryk og andre, især træskulpturerne, åbner op for livlig diskussion blandt "the sailors".
Det bliver næsten til et par timer førend vi i regnen begiver os mod byens centrum med bussen. Vi går rundt i gaderne og kigger på uldforretninger, prøver sweater, luffer og kigger på plaider. Det er svært at bestemme sig og svært at vurdere om man nu gør et godt køb. Hvornår har man sidst set på uld i Danmark? Det er et svært valg og de fleste venter lidt endnu med at gøre indkøb.
Næste plan er at besøge en vulkanforestilling, der spilles flere gange dagligt i en lille biograf. Køen er dog temmelig stor i den lille hyggelige gårdhave, der ligger i noget der mest af alt ligner et privat hjem. Mens vi står i kø fornemmer Børge med sine lange ører, at fyren forrest i køen har studiekort fra Geologisk studie på Århus Universitetet. Børge får fat i fyren og spørger om han er fra Århus og det kan jeg faktisk straks bekræfte, da jeg kender Jacob fra Århus 1900 løbeklubben. Vi hilser og siger også davs til hans kone og erkender endnu engang at verden - og ikke mindst "Reykjavík" er meget lille. Enden på det hele bliver dog at vi må opgive at se vulkan-"showet", da der simpelthen ikke er plads nok.
Vi deler os og tager på oplevelse i byen. Børge og Martin drager afsted mens Hagen og jeg vil undersøge om kunstmuseet er åbent. Desværre ikke. Vi passerer et bryllup og smugkigger ind af kirken, inden vi går ned langs søen til det specielle byggede rådhus, der ligger halvt på land og halvt ude i søen. Gangbroen derover er en nydelse og man kan ikke undgå at nyde synet af de romantiserende ande- og menneskepar. Det er en rigtig kærlighedssti, der fører os lige ind i rådhuset og overrasker os med en 4-5 kvm. stor model af Island. Det er imponerende.
Her kan vi i fugleperspektiv se alle kløfter, bjergpas, byer og gletchere, vi har besøgt og ikke mindst fornemme størrelsesforholdene og gispe en smule. Hagen og jeg er hurtigt enige om, at det her skal ses. Vi skynder os op på cafeen inde på gågaden og henter Børge og Martin, da rådhuset snart lukker. Det var fornuftigt nok, for kortet gav hurtigt anledning til begejstring og snak blandt "the sailors".
Det går hjemad til fods, hvor vi snakker med nogle unge danske spejdere, der da er helt oppe at køre. Der skal vist festes i aften og det har vi også så småt varmet op til. Planen var ellers at tage afsked med byen i morgen, men da vi skal meget tidligt op til flyveren, virker det mest fornuftigt at feste i aften. Lysten er der bestemt også. På campingpladsen bliver vi lækre og gentager gåturen fra i går langs havnefronten.
Solen er ikke så glad i dag, til gengæld har vi fået følgeskab af de tyske piger samt en dansk journalist med hans amerikanske veninde. Vi "sailors" vil egenligt gerne have en bytur for os selv, men selskabet viser sig dog at være ganske fornøjeligt alligevel.
Efter anbefaling er "stedet" et lille værtshus i 3 etager med disco på tagniveau. Vi får os bænket ned, alle 12-14 stykker, og stemningen er mildt sagt i opvarmningsrunden, mens vi får lidt godt øl. Som timerne og øllerne passerer forbi, kommer flere og flere mennesker til og disco/dance musikken på øverste etage bliver højere.
Hagen og jeg tager en rask beslutning og snart er de fleste fra bordet oppe og kigge på de unge dansende technofreaks. Musikken er ikke lige os og vi står lidt og panorerer, da disjokeyen pludselig griber i den forkert bunke plader. Så er det pludselig U2, Simple Minds og George Michael, der indtager gulvet sammen med os, så pulsen stiger og sveden springer. Der er ingen hæmninger og vor rundkreds fylder efterhånden godt og nye venner mødes. Tyskere, svenskere og islændinge inkluderes og natten bliver til morgen. På gågaden fornemmer man godt byens størrelse, der ligner en mellemting mellem Kolding og Århus lørdag morgen, når dansefolket er på vej hjem.