Søndag, den 25. juli 1999
Det er fugtigt og vi skutter os i kulden. Klokken er 4.30 og vi er i gang med at pakke teltet. Hagen kommer gående hjem fra byen, der har vist været fest igen. Vi får hilst ham en sidste gang begiver os ud til vejen for at nå lufthavnsbussen. Hmm, 20 minutter senere kommer den endelig og vi er på vej hjem. Lufthavnen ligger i "Keflavík", hvilket lige giver os en sidste tur rundt i "Reykjavík", forbi vandreservior-restauranten "Perlen" og ud på landet, det vil sige de vilde lavamarker.
Lufthavnen er naturligt placeret som nabo til NATO-basen og vi forstår betydningen af de amerikanske investeringer, når vi ser de mange virksomheder og industrier, der ligger heromkring. Lufthavnen er i sagens natur ikke overvældende stor, men ganske æstetisk bygget.
Ved indgangen til det toldfrie område bliver vi spurgt om vi vil deltage i en analyse for turistrådet i Island. Vi går i gang med at udfylde det omfangsrige spørgeskema og må alle bruge tid på spørgsmålet: "Hvis du skulle beskrive Island med ét ord, hvilket skulle de da være?". Svarene var mest i stil med "Vildt" og "Utæmmet", hvilket nok beskriver den rå, kolde og golde natur meget passende.
Vi får indløst vore toldfrie tilgodehavende og købt ind for de sidste islandske penge, inden vi flyver afsted og har en fin tur til København, hvor togtur, sol og sommer kommer os venligt i møde. Island er mere end en vild idé og vild natur. Det er gæstfrihed, stolthed og måske et af de få "hvide" områder på turistkortene i disse år. En helt speciel oplevelse, der ikke er til budget- eller afslapningsferie, men til gengæld fylder godt op i kufferten med gode minder. Hils deroppe!